Vælg en side

OM AABENRAA

Aabenraa er en af Danmarks smukkeste og ældste byer. Hos Vilakula elsker vi Aabenraa og alle der bor i byen. Gæstfriheden i Aabenraa er fantastisk.

Aabenraa er en særlig gammel dansk by. en by der er fyldt med arkitektur fra flere forskellige tidsaldre.

Nogle af de vigtigste bygninger i Aabenraa er Sankt Nicolai Kirke fra Valdemarernes tid og Brundlund Slot, som blev grundlagt af dronning Margrete 1 i omkring år 1400.

Aabenraa plakat

Kunstmuseet Brundlund Slot

Kunstmuseet Brundlund Slot er et museum i Aabenraa under Museum Sønderjylland. Det huses i Brundlund Slot, der fra 1470 til 1997 var bolig for lensmanden og siden amtmanden over Aabenraa Amt.

Sct. Nicolai Kirke

Sankt Nicolai Kirke ligger umiddelbart nord for den gamle bykerne, som i middelalderen var befæstet. Den anselige kirke, der i sin grundstamme er en senromansk, enskibet korskirke.

Aabenraa gamle rådhus

Rådhuset blev bygget af materialer fra det kun ti år gamle kursted Frederikslyst, der af økonomiske årsager måtte nedbrydes.

Vægterpladsen

Fra 1681 fik større byer i Danmark de første tranlamper i gaderne og ved kongelig forordning i 1683 om "Gadelygter og Nattevægtere" blev vægterinstitutionen gjort pligtig i alle landets købstæder.

Vægteren

Fra gammel tid var en vægter en vagtmand, der opretholdt ro og orden om natten i en by. Vægtere var som regel bevæbnet med en morgenstjerne.

Sct. Jørgens kirke

Oppe på Kirkebakken i den nordlige ende af Aabenraa står Sct. Jørgens Kirke. I folkemunde kaldet "æ lille kirk´".

Vægteren

Folkehjem i Aabenraa er et folkeligt hus beliggende i en historisk gammel bygning.

Toldboden

Den fredede del af dette anlæg er kun den nordlige fløj, som er udstyret med hejsekvist og arkader. Murermester Peter Callesen byggede Toldboden i 1853-1854, sandsynligvis efter tegninger af arkitekt L.A. Winstrup.

Mediehuset Aabenraa

Det nye Mediehuse rummer i dag medierne Der Nordschleswiger, Jyske Vestkysten samt ugeavise Aabenraa.

Slotsmøllen

Den restaurerede Slotsmølle ejes af Aabenraa Byhistoriske Forening. I årene 1994-96 gennemførte foreningen en gennemgribende restaurering.

Genforenings mindesmærke

Mindesmærket er rejst til minde om genforeningen i 1920.

Svaneapoteket havnen

Aabenraa Svane apotek ligger i Sundhedshuset, Opnørgaarden, Opnørplads 1-3, 6200 Aabenraa.

Nørreportkvarteret

Med byrådets opbakning blev der etableret en pulje til støtte for maling af bygningsfacaderne i Nørreportkvarteret. Herved kunne ejere af ejendomme i den nordlige del af gågaden, søge om støtte til malerarbejde i forbindelse med renovering af bygningsfacaderne.

Restaurant Under Sejlet

Sommeren 2016 besluttede Per Horup at åbne dørene op for Under Sejlet igen efter at det har været lukket ned i 3 år, Allerede fra starten var der kæmpe succes, det gjorde at i løbet af ganske kort tid blev Under Sejlet udvidet

Interaktiv Aabenraaplakat

Bevæg musen over de runde felter til venstre på plakaten og se hvilken bygning, vartegn eller seværdighed, der er med på plakaten.

Fakta om Aabenraaplakaten

Aabenraaplakaten er designet og produceret af Vilakula i 2019. Aabenraaplakaten var en af de første plakater fra Sønderjylland, som Vilakula producerede og plakaten er lavet med allerstørste kærlighed til Sønderjyllands Midtpunkt.

Ligesom alle vores andre plakater, erAabenraaplakaten trykt på 200 gram semimat kvalitetspapir, der naturligvis er FSC® mærket, så vi skåner miljøet mest muligt.

Vilakulas design er i skandinavisk stil, med flotte farver, elegant grafisk udtryk med sans for detaljer.

Køb Aabenraaplakaten

Du kan købe Aabenraaplakaten her. Plakaten laves i 2 forskellige størrelser.

  • 30×40 cm
  • 50×70 cm

Du kan tilkøbe en ramme til plakaten. Bestiller du plakaten med ramme, modtager du plakat og ramme, samlet – så den er lige til at hænge op. Du kan vælge følgende rammer:

  • Sort ramme
  • Hvid ramme
  • Naturlig egetræ

PRISER:

30×40 cm plakat + valgfri ramme = 498 kr.
50×70 cm plakat + valgfri ramme = 698 kr.

Aabenraa Plakat Sort 02 1
Aabenraa Plakat Egetrae 11 1
Aabenraa Plakat Hvid 23 1

OM AABENRAA

Der var engang, hvor Aabenraa blev kaldt for Opnør. Dette er det ældste navn vi kender, som hører til Aabenraa. Navnet betyder ‘Åben Strandbred’ og består af 2 gammeldanske ord ‘opæn’ og ‘ør’. Senere ændredes det til Opnøraa og Opneraa. Siden 1257 er Aabenraa blevet kaldt for Obenroe, som jo minder meget om navnet vi kender i dag.

Men man mener faktisk ikke, at det er det gamle navn Opnør, der egentlig danner baggrunden for Aabenraa-navnet. Det er nemlig det tyske navn Apenrade der menes at være en sammenblanding af “Apenra” med endelsen -rade, som er en typisk stednavneendelse i Holsten.

Den tyske udtale- og staveform Apenrade blev efterhånden brugt mest på skrift, også i alle de danske tekster. Navnet i dag, Aabenraa er en genfordansket navneform, som blev indført af nationalt bevidste danskere i årene omkring 1840-50.

Stavemåden med eller uden Dobbelt-A

Ligesom det er gældende i Aalborg, så er Aabenraa en af de danske byer, hvor der har været løbende diskussion og stridigheder om stavemåden. Ifølge de danske retskrivningsregler anbefales navnet at være Åbenrå. Men det er også tilladt at bruge Aabenraa. Derfor står Aabenraa-formen også nævnt i retskrivningsordbogen, omend det er i parantes.

Fuldstændigt som i Aalborg, står der i den officielle stednavneliste “Åbenrå”, men der er også en notits om, at “den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa”. Aabenraa Kommune og mange lokale borgere foretrækker Aabenraa.

I 1984 besluttede daværende undervisningsminister Bertel Haarder og daværende kulturminister Mimi Jacobsen, at kommunerne selv kunne vælge hvilken stavemåde byen skulle bruge, og det gik altså imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd.

Aabenraa Kommune og byens borgere kæmpede stærkt imod det nye bolle-å, da flertallet helst ville bevare sin plads allerøverst i navnelister. Det har dog ikke nyttet, at bruge dette argument, da Aa alfabetiseres allerbagerst sammen med Å – og sådan har reglerne været siden 1948.

Vigtigt er det dog, at bemærke at blot fordi kommunen selv bruger aa, så forpligter det ikke andre sprogbrugere til at gøre det samme. Begge staveformer er tilladt.

Kontakt

VILAKULA ApS
Olaf Ryes Gade 7K 1. 10
6000  Kolding
CVR: 39718065

Telefon: +45 4252 7474
(Hverdage 08:00-16:00)

Mail: info@vilakula.dk
(Vi svarer indenfor 24 timer)

Emærket butik

Kan vi hjælpe dig?

0
Indkøbskurv