Når vi kigger dybt ned i historiebøgerne og søger efter informationer om Kongens Lyngby, så kan vi finde frem til at navnet Lyngby stammer helt tilbage fra vikingetiden, som vi beregner til at være i perioden mellem år 800 og 1050. Lyngby hedder retteligt Kongens Lyngby, og at betegnelsen ‘Kongens’ skal med i navnet er, at jorden indtil Reformationen i 1536 var krongods og altså dermed tilhørte Kongen.

Men selvom navnet Kongens Lyngby er det rigtige og ‘autoriserede’ stednavn, så skriver Lyngby-Taarbæk Kommune på deres egen officielle hjemmeside, at kommunen også kalder Kongens Lyngby for Lyngby.

Historien om Kongens Lyngby

Selvom navnet Lyngby først fremkom i vikingetiden, så er der fundet stenredskaber ved Tordals Mose – og dermed findes der beviser for, at mennesket har beboet området for omkring 8.500 år siden. Der var i hvertfald bopladser der.

Byens navn indikerer, at den er grundlagt i vikingetiden 800–1050. Lyngby Kirke er fra ca. 1150, og ligger tæt ved vadestedet over Mølleåen, hvor der var fine forhold for vandmøller.

For 3-400 år siden var Lyngby-området naturligvis ikke særligt bosat, og i 1682 bestod Lyngby af 21 gårde, tre huse med jord og 21 uden jord. Disse bosteder ligger i Bondebyen, som vi kender i den nordøstlige del af byen – set fra kirken. Bondebyen stammer fra 1600-tallet. Ser vi bort fra kriken, er det æældste hus i Kongens Lyngby, huset i Nørregade 10, der er opført cirka i år 1775.

Vejen som vi i dag kender som Lyngby Hovedgade var dengang for mange år siden udlagt som en del af Kongevejen. Dengang var vejen lukket med bomme. Den nordligste bom var ved Store Kro og den sydlige bom lå ved Kroen “Holland”. Imellem bommene var Kongevejen en offentlig vej.

Efter år 1767 blev den nuværende Kongevej anlagt og dermed blev hele vejen tilgængelig. Der skulle dog stadig betales bompenge helt frem til 1915.