Oprindeligt var Vesterbro et navn på en landevej belagt med brosten som gik fra Rådhuspladsen – der dengang hed Vesterport. Det var ikke normalt dengang, at sådan en landevej var brostensbelagt, men på Vesterbro-vejen var der utroligt meget trafik ind til hovedstaden og derfor var den brostensbelagt.

Selvom, at det var landevejen der bar navnet Vesterbro – så var det helt normalt at sige, at man boede “på vesterbro”, hvis man boede langs med landevejen. Men der var ikke ret mange boliger på ruten, dengang.

I årene omkring 1850 blev Københavns befæstning nedlagt og området omkring Vesterbro, som mest bestod af marker og haver, blev udvidet således at det ikke kun var boliger langs landevejen der hed “på Vesterbro”. Efter 1850’erne gjaldt det også huse på sidevejen til landevejen.

Efterfølgende blev navnet gaden ændret til Vesterbrogade, som vi kender den i dag.

I 1847 skrev Danmarks mest kendte digter og forfatter, H.C. Andersen, i eventyret om Den gamle Gadeløgte: “Da vilde det blive bestemt om den skulde sendes ud paa en af Broerne og lyse der.”

Vi kan læse i noterne til eventyret: “en af Broerne: dvs. brokvartererne Nørre-, Vester- eller Østerbro.”